Stadsberget
Geopark Indalsälven Stadsberget
- 500 millioner år gammelt magmakammer Her ser du direkte ind i et 1.500 millioner år gammelt magmakammer, som kan sammenlignes med en kæmpestor ballon. Kammeret blev dannet af smeltede bjergmasser, magmaer, som pressede sig op fra jordens indre og samlede sig et par kilometer under jordoverfladen. Siden da er alt, hvad der var oven på magmakammeret, forvitret og eroderet bort.
Smeltet bjerg blev rød granit og mørk gabbro Det særlige ved hele Ragunda er, at to smelter bevægede sig op her samtidig, men hver for sig, fra jordens indre. Magmaerne havde helt forskellig sammensætning og opførte sig derfor også forskelligt.
Da magmaerne efterhånden kølede ned og størknede, dannede de bjergarter. Den ene smelte var rød og dannede granit, den anden var mørk og dannede gabbro.
Pulser af magma fyldte magmakammeret Pulser af varm magma blev ved med at fylde magmakammeret op nedefra i en tid, omtrent som i en lavalampe. Magma, som allerede var størknet, kunne da blive varmet op og flydende igen. Magmaerne påvirkede hinanden i omgange og dannede forskellige mønstre alt efter, om de var flydende samtidig eller ej. Gabbro og granit smelter ved forskellige temperaturer, sammenlign for eksempel med is og chokolade, og gabbro er flere hundrede grader varmere i smeltet form end granit. Forskellen i temperatur gjorde, at de ikke blandede sig helt med hinanden overalt.
Magmablanding – "puder" af gabbro i granit Mange steder blev der dannet runde former, som ligner puder, af gabbron i granitten. Det skete, når begge magmaer var delvist flydende samtidig. Fænomenet har sit navn efter det engelske magma mingling.
Magmaerne kan have været kolde, hede eller lunkne, da de stødte sammen med hinanden. Rundt om gabbron ses nogle gange en mørkere kant yderst. Den kommer af, at den varme gabbro blev afkølet hurtigt mod den koldere granit.
Magmatisk breccia – kantede stykker af gabbro i granit Det hændte, at gabbromagmaen var begyndt at størkne eller var størknet helt, før en ny puls af varm granitmagma trængte op, og smelterne mødtes. Så blev gabbron brudt i kantede blokke. Det kaldes magmatisk breccia.
Hvis en næsten helt størknet granit mødte en puls af hed gabbro, kan granitten være blevet lidt stegt af gabbron. Fænomenet ses som en hvid kant rundt om granitten.
Hybridisering – blandede magmaer Når en magma havde mulighed for at størkne langsomt, bevarede den varmen længe og smeltede sine omgivelser. Magmaer med forskellig sammensætning kunne da blande sig med hinanden og størkne samtidig. Krystaller flød fra den ene magma ind i den anden og opløstes til sidst. En ny bjergart blev dannet, en hybridbjergart. Processen kaldes hybridisering eller på engelsk magma mixing. Hybrider indeholder mineraler, som normalt ikke forekommer sammen. De kan være svære at opdage, da de kan se ud på mange forskellige måder.
Forvitring nedslider bjerg Bjerg nedslides hele tiden af for eksempel sol, vind og vand. Det betyder, at bjergoverflader hele tiden ændrer sig.
Her kan du se tegn på, at bjerget forvitrer. I grænsefladen, hvor gabbro og granit mødes, kan du visse steder se, at gabbron er blevet slidt mere ned end granitten. Det skyldes blandt andet, at de to bjergarter indeholder mineraler, som forvitrer forskelligt. Kvarts er generelt et mineral, som ikke forvitrer så let.
Granit modstandsdygtig over for forvitring
Granit indeholder meget kvarts, hvilket gør, at den ikke forvitrer så let som andre bjergarter som for eksempel gabbro. Undtagelsen er rapakivigranit, hvor teksturen og det faktum, at den indeholder en calciumrig type af mineralet feldspat (plagioklas), gør, at den forvitrer lettere.
Pegmatit – en bjergart med store krystaller I bjergvæggen finder du også aflange gange eller runde former (kirtler) af bjergarten pegmatit. Bjergarten er det sidste, som størkner i en smelte af magma. Dens krystaller er store, hvilket skyldes, at de har haft tid og mulighed for at vokse i de bjergsprækker, hvor de er størknet. Pegmatit består af kvarts og feldspat, men også sjældne mineraler kan forekomme. Jo længere ind mod midten af gangen eller kirtlen, jo yngre mineraler.
Porfyrit – en mørk, yngre gangbjergart I Stadsberget findes flere gange af bjergarten porfyrit. De blev dannet ved, at magma af porfyrit pressede sig hertil gennem sprækker i bjerget. Det var længe efter, at magmakammeret var blevet dannet, på et tidspunkt, hvor bjerget var kølet ned og var begyndt at sprække. Det er ikke helt klart, hvornår dette skete. For at kunne afgøre alderen på denne bjergart skal der foretages grundigere undersøgelser.
Rapakivigranit – en usædvanlig slags granit, som let falder fra hinanden Rapakivigranit har et usædvanligt udseende. Forskere har forskellige teorier om, hvorfor bjergarten ser ud, som den gør, men ingen ved det med sikkerhed. Bjergarten er oftest kødfarvet rød med store lakserosa krystaller med gulhvid skal. Farven på krystallerne og skallen kommer af to typer af mineralet feldspat. De noget gennemsigtige, grå korn er mineralet kvarts.
Rapakivigranit er en type granit, som er usædvanlig i Sverige, og ingen steder kan man studere bjergarten lige så godt som i Ragunda.
Rapakivi betyder rådden eller snavset sten
Ordet rapakivi er finsk og består af de to ord 'rapa', som betyder rådden eller snavset, og 'kivi', som betyder sten. Navnet kommer af, at rapakivigranit let nedbrydes af for eksempel vand, vind og is, den forvitrer.
Rapakivigranit i Stadsberget. Foto: Peter Ladan.
- Geopark Indalsälven AB C/o Ragunda kommun, 844 21 HAMMARSTRAND
Se og oplev i nærheden
- ForsnackenPark · 650 mGeopark Indalsälven Forsnacken Hulrum fyldt med store krystaller I denne bjergvæg kan du på nært hold studere…
- KovikenPark · 1,3 kmGeopark Indalsälen Koviken Koviken Grænseland mellem ældre undergrund og yngre magmakammer Ved Koviken går…
- BäckerhällanPark · 1,5 kmGeopark Indalsälven Bäckerhällan Grænseland mellem ældre grundfjeld og yngre magmakammer Ved Bäckerhällan går…
- GetryggenPark · 2,7 kmGeopark Indalsälven Getryggen Åsryg skabt af isflodsmateriale Højt oppe på Getryggen vandrer du på snørklede…
Er det din virksomhed? Overtag den for mere synlighed