Döda fallet
Geopark Indalsälven Døda fallet
Synlige effekter af vandets slidende kraft Den 6. juni 1796 forsøgte Magnus Huss at lede vandet uden om vandfaldet Storforsen. Det gik ikke som planlagt, og Ragundasøen opstrøms blev tømt på blot få timer. Tilbage blev et dødt vandfald, Døda fallet, og et cirka 800 meter langt tørlagt flodleje, en kanjon. Døda fallet er geoparkens centrum. Her findes en restaurant, et besøgscenter, brede træramper, befæstede grusflader, en natursti og rastepladser.
Remmen Storforsen havde længe været et problem. For skovejerne, som boede opstrøms vandfaldet, var problemet, at det ikke var muligt at flåde tømmer ned til savværkerne ved kysten. Tømmeret blev brudt i stykker i det 30 meter høje fald og blev til kaffebrænde. Et andet problem var, at laksene i floden ikke kunne komme op ad faldet, så det var kun nedstrøms, det var muligt at fange fiskene. Der var også et ønske om at skabe en vandvej fra Østersøen til Storsjön.
Magnus Huss – også kaldet Vildhussen – blev hyret til at løse problemerne ved at grave en kanal uden om Storforsen. Han begyndte at grave kanalen i en ås, som hed Remmen (se kort). Remmen var 65 m høj og 300 m bred og lå tværs over den nuværende dal. Opstrøms grænsede åsen til Ragundasøens bred i Sandviken.
Hvad Vildhussen ikke vidste, var, at åsen ikke kun bestod af sand og grus. Her fandtes også jordarten silt. Når silten bliver gennemvædet, mister den al stabilitet og bliver løs som velling. Hvad Huss heller ikke vidste, var, at Remmen hvilede på en dyb kløft, et ældre flodleje. Han havde troet, at de ville være nødt til at sprænge en del af bjerget væk for at få vandet til at løbe gennem renden.
Natten til 6. juni 1796 brast åsen, og hele Ragundasøen blev tømt på få timer. Storforsen blev til Døda fallet, og Indalsälven fik et nyt leje. Åsen blev skyllet bort, og et helt nyt landskab opstod.
Lokengene Der, hvor Indalsälven nu løber, lå tidligere de frugtbare Lokenge. Her havde bønderne i Västerede slåetmarker.
Da Ragundasøen blev tømt, skyllede det frembrusende vand engmarkerne bort. Det, som blev tilbage, blev dækket med grus, sand og slam, som vandet førte med sig. Resultatet blev en tør og næringsfattig jord. Nu vokser der mest fyrretræer. I katastrofen forsvandt også 16 hølader. Det samme skete længere nedstrøms. Lader, broer, save, møller og fiskepladser fulgte med vandet. De skader, katastrofen forårsagede, var enorme.
Flodlejet Det mest fremtrædende i Døda fallet-området er det store, nøgne flodleje. Her strømmede Storforsen frem, før Ragundasøen forsvandt. På det tidspunkt havde søen haft sit udløb her i over 7.000 år. Fordi store dele af området er tørlagt, kan du se effekterne af det strømmende vands kraft, den mest nedbrydende proces i verden. Her findes slebne klippeflader, store stenblokke, faldbassiner og ikke mindst jættegryder. I flodlejet er også enorme mængder af indlandsisens smeltevand strømmet frem gennem mange år og har nedslidt undergrunden.
Blokmarken Strømmende vand har ført alt finere materiale som sand og grus bort fra området. Tilbage i flodlejet er de store stenblokke, som vandet ikke magtede at transportere bort. Ikke engang Storforsens kraftige vandstrømme kunne klare dem.
I 2020 opdagede forskere en tidligere ukendt proces, som kan forklare dannelsen af et så stort blokfelt, som du kan se her. Er du interesseret, kan du læse mere her: Nyopdaget proces bag istidslandskaber.
Jættegryder I det tørlagte flodleje i Døda fallet findes flere lave fordybninger i undergrunden. Nogle er små, andre store. Nogle er dybe, andre lave. Fordybningerne kaldes jættegryder. De blev dannet ved, at strømmende vand udhulede bjerggrunden. Små sten, grus og sand snurrede med i vandhvirvlerne i længere tid og drejede hullerne ud i bjerget. Samtidig blev jættegryden slebet, så den blev glat og fin. I nogle gryder ligger en glat, ægformet sten, den kaldes løbesten. Tidligere troede man, at jætter brugte gryderne til at lave mad i. Derfor hedder det jættegryder.
Faldbassiner Neden for det, som var Storforsens vandfald, ser du noget, som ligner store, runde bassiner. Det er faldbassiner eller kolkbækkener, som de også kaldes. Det var der, vandfaldet landede med fuld kraft og gravede undergrunden ud. I takt med at bjergvæggen i vandfaldet blev slidt ned, flyttede vandfaldet sig langsomt opstrøms. Så blev der nye faldbassiner. Derfor kan du se flere faldbassiner, som ligger forskelligt fra vandfaldets kant.
Lintjärn Det var i Lintjärn, at kanjonen begyndte at tage form for over 7.000 år siden. Det var her, fossen blev født, som senere skulle blive Storforsen 800 m opstrøms. Fossen arbejdede sig langsomt bagud gennem undergrunden. Det strømmende vand nedsled bjerget, så der opstod stejle, vertikale vægge i kanalen. Her har undergrunden rigeligt med sprækker. Det gjorde det lettere for vandet at skabe vandhvirvler, som sammen med grus og sand sleb bjerget ned. Om vinteren, ved lav vandstand, kunne vand, som samlede sig i sprækkerne, fryse til is og sprænge mere sten løs. Alt dette tilsammen har formet kanjonen.
Kanjonen Ragundasøen blev dannet for 7.600 år siden ved, at landhævningen hævede bjergtærsklen ved Døda fallet så meget, at søen blev afsnøret fra Ragundafjorden, som dengang var en del af Østersøen. Søens udløb gik ved den bjergtærskel, og her blev der dannet et vandfald, som blev større og større, i takt med at landhævningen fortsatte. Vandets kraft til at nedbryde undergrunden afhænger af mange forskellige ting. For eksempel påvirkes nedbrydningen af mængden af sand, grus og sten, som følger med strømmen, jordens hældning og hvor hård undergrunden er. Kanjoner er usædvanlige i Sverige, fordi vores undergrund for det meste er hård og svær at nedslide.
Herkulesgruven Herkulesgruven er et cirka 10 meter dybt gruvehul. Det, man håbede på, var sølv, men man fandt i stedet grafit. Gruppen er fra midten af 1800-tallet, men blev aldrig nogen succes og blev lukket ganske hurtigt. Årsagen var, at mængden af mineral var alt for lille til, at det kunne betale sig at bryde videre. De rustbrune striber i bjerget er jernudfældninger.
Bjerget ved gruven er begyndt at forvitre, og der er sket flere skred. Gruppen er derfor lukket for besøgende af sikkerhedshensyn.
- Geopark Indalsälven AB C/o Ragunda kommun, 844 21 HAMMARSTRAND
Er det din virksomhed? Overtag den for mere synlighed