Prästberget 1
Geopark Indalsälven Præstebjerget 1 Toppen af et magmakammer Oppe på Præstebjerget går du på et 1.500 millioner år gammelt magmakammer, som kan sammenlignes med en kæmpestor ballon. Kammeret blev dannet af smeltede bjergmasser, magmaer, som pressede sig op fra jordens indre og samlede sig et par kilometer under jordoverfladen. Der størknede de og dannede forskellige bjergarter. Siden da er alt, hvad der var oven på magmakammeret, forvitret og eroderet bort, og du kan se direkte ind i det.
Smeltet bjerg blev rød granit og mørk gabbro Det særlige ved hele Ragunda er, at to smelter bevægede sig op her samtidig, men hver for sig, fra jordens indre. Magmaerne havde helt forskellig sammensætning og opførte sig derfor også forskelligt.
Da magmaerne efterhånden kølede ned og størknede, dannede de bjergarter. Den ene smelte var rød og dannede granit, den anden var mørk og dannede gabbro.
Pulser af magma fyldte magmakammeret Pulser af varm magma blev ved med at fylde magmakammeret op nedefra i en tid, omtrent som i en lavalampe. Magma, som allerede var størknet, kunne da blive varmet op og flydende igen. Magmaerne påvirkede hinanden i omgange og dannede forskellige mønstre alt efter, om de var flydende samtidig eller ej. Gabbro og granit smelter ved forskellige temperaturer, sammenlign for eksempel med is og chokolade, og gabbro er flere hundrede grader varmere i smeltet form end granit. Forskellen i temperatur gjorde, at de ikke blandede sig helt med hinanden overalt.
Magmablanding – "puder" af gabbro i granit Mange steder blev der dannet runde former, som ligner puder, af gabbron i granitten. Det skete, når begge magmaer var delvist flydende samtidig. Fænomenet har sit navn efter det engelske magma mingling.
Magmaerne kan have været kolde, hede eller lunkne, da de stødte sammen med hinanden. Rundt om gabbron ses nogle gange en mørkere kant yderst. Den kommer af, at den varme gabbro blev afkølet hurtigt mod den koldere granit.
Rapakivigranit – en usædvanlig slags granit, som let falder fra hinanden Rapakivigranit har et usædvanligt udseende. Forskere har forskellige teorier, men ingen ved det med sikkerhed, hvorfor den ser ud, som den gør. Bjergarten er oftest kødfarvet rød med store lakserosa krystaller med gulhvid skal. Farven på krystallerne og skallen kommer af to typer af mineralet feldspat. De noget gennemsigtige, grå korn er mineralet kvarts.
Rapakivigranit er en bjergart, som er usædvanlig i Sverige, og ingen steder kan man studere den lige så godt som i Ragunda.
Rapakivi betyder rådden eller snavset sten
Ordet rapakivi er finsk og består af de to ord 'rapa', som betyder rådden eller snavset, og 'kivi', som betyder sten. Navnet kommer af, at rapakivigranit let nedbrydes af for eksempel vand, vind og is, den forvitrer.
Hulrum med store, smukke krystaller I bjerget findes hulrum, som er fyldt med store, smukke krystaller. De blev dannet, da magma med meget gas bevægede sig fra jordens indre op mod jordoverfladen. På vejen frigjordes gasserne og dannede bobler, omtrent som når man åbner en flaske med kulsyreholdig sodavand. Boblerne indeholdt forskellige mineralløsninger alt efter, hvilke grundstoffer der fandtes i bjerget. Da magmaen størknede, blev boblerne stabiliseret til hulrum. I hulernes åbning voksede mineralerne (fra løsningerne, som fandtes i boblerne) i ro og mag. Da de først størknede, dannede de store krystaller.
Forvitring nedslider bjerg Bjerg nedslides hele tiden af for eksempel sol, vind og vand. Det betyder, at bjergoverflader hele tiden ændrer sig.
Her kan du se tegn på, at bjerget forvitrer, og at forskellige bjergarter forvitrer forskelligt. I grænsefladen, hvor gabbro møder granit, kan du visse steder se, at gabbron er blevet slidt mere ned end granitten. Det skyldes blandt andet, at de to bjergarter indeholder mineraler, som forvitrer forskelligt. Kvarts er generelt et mineral, som ikke forvitrer så let.
Granit modstandsdygtig over for forvitring
Granit indeholder meget kvarts, hvilket gør, at den ikke forvitrer så let som andre bjergarter som for eksempel gabbro. Undtagelsen er rapakivigranit, hvor teksturen og det faktum, at den indeholder en calciumrig type af mineralet feldspat (plagioklas), gør, at den forvitrer lettere.
Magmablanding i Præstebjerget. Foto: Lovis Uhlgrén
- Geopark Indalsälven AB C/o Ragunda kommun, 844 21 HAMMARSTRAND
Se og oplev i nærheden
Se flere- Prästberget 2Park · 300 mGeopark Indalsälven Præstebjerget 2 Verdensberømt bjerg inden for geologisk forskning I 1990'erne stod en…
- LillkvarnbäckenPark · 400 mGeopark Indalsälven Lillkvarnbäcken Udsigt over et magmakammer Tværs over Indalsälven fra Lillkvarnbäcken ser…
- Ragunda gamla kyrkaSeværdighed · 750 mGeopark Indalsälven Ragunda gamle kirke Kirke bygget af lokale bjergarter Ragunda gamle kirke er en…
- KånkbackPark · 950 mGeopark Indalsälven Kånkback Fundsted for en mammutstødtand For omkring 40.000 år siden gik der mammutter…
Er det din virksomhed? Overtag den for mere synlighed