← Sverige
Prästberget 2
Visit Sweden, CC BY 4.0
ParkIkke overtaget

Prästberget 2

Geopark Indalsälven Præstebjerget 2

Verdensberømt bjerg inden for geologisk forskning I 1990'erne stod en stor gruppe af verdens dygtigste geologer foran bjergvæggen her ved Præstebjerget. Hvorfor var de her? Jo, dette er et unikt sted, hvor man står midt i et magmakammer. Her kunne de på nært hold studere strukturer, som blev dannet for 1.500 millioner år siden af magmaer, smeltede bjergmasser. De observationer, som forskere fra hele verden har gjort ved Præstebjerget, har bidraget til store videnskabelige fremskridt.

Smeltet bjerg blev rød granit og mørk gabbro Det særlige ved hele Ragunda er, at to smelter bevægede sig op her samtidig, men hver for sig, fra jordens indre. Magmaerne havde helt forskellig sammensætning og opførte sig derfor også forskelligt.

Da magmaerne efterhånden kølede ned og størknede, dannede de bjergarter. Den ene smelte var rød og dannede granit, den anden var mørk og dannede gabbro.

Pulser af magma fyldte magmakammeret Pulser af varm magma blev ved med at fylde magmakammeret op nedefra i en tid, omtrent som i en lavalampe. Magma, som allerede var størknet, kunne da blive varmet op og flydende igen. Magmaerne påvirkede hinanden i omgange og dannede forskellige mønstre alt efter, om de var flydende samtidig eller ej. Gabbro og granit smelter ved forskellige temperaturer, sammenlign for eksempel med is og chokolade, og gabbro er flere hundrede grader varmere i smeltet form end granit. Forskellen i temperatur gjorde, at de ikke blandede sig helt med hinanden overalt.

Magmablanding – "puder" af gabbro i granit Mange steder blev der dannet runde former, som ligner puder, af gabbron i granitten. Det skete, når begge magmaer var delvist flydende samtidig. Fænomenet har sit navn efter det engelske magma mingling.

Magmaerne kan have været kolde, hede eller lunkne, da de stødte sammen med hinanden. Rundt om gabbron ses nogle gange en mørkere kant yderst. Den kommer af, at den varme gabbro blev afkølet hurtigt mod den koldere granit.

Magmatisk breccia – kantede stykker af gabbro i granit Det hændte, at gabbromagmaen var begyndt at størkne eller var kølet helt ned, før en ny puls af varm granitmagma trængte op, og smelterne mødtes. Så blev gabbron brudt i kantede blokke. Det kaldes magmatisk breccia.

Hvis en næsten helt størknet granit mødte en puls af hed gabbro, kan granitten være blevet lidt stegt af gabbron. Fænomenet ses som en hvid kant rundt om granitten.

Hybridisering – blandede magmaer Når en magma havde mulighed for at størkne langsomt, bevarede den varmen længe og smeltede sine omgivelser. Magmaer med forskellig sammensætning kunne da blande sig med hinanden og størkne samtidig. Krystaller flød fra den ene magma ind i den anden og opløstes til sidst. En ny bjergart blev dannet, en hybridbjergart. Processen kaldes hybridisering eller på engelsk magma mixing.

Hybrider indeholder mineraler, som normalt ikke forekommer sammen. De kan være svære at opdage, da de næsten kan se ud, som de vil.

Se ind i et magmakammer Ved Præstebjerget 2 får du et godt overblik over magmakammeret

Indalsälvens nye leje Før Ragundasøen blev tømt for vand, lå den ved siden af Præstebjerget. I dag er det Indalsälven, som løber her. Da søen blev tømt, stod et 8–10 meter højt vandfald tværs over floden mellem Præstebjerget og Lillkvarnbäcken. På søbunden lå en barriere af grus og sten i form af en åsryg, som spærrede vandets vej og forårsagede faldet. Efter godt en uge lykkedes det vandet at bryde gennem barrieren og danne det, som i dag er Indalsälvens leje. Opstrøms ved en klippetærskel blev der dannet et nyt vandfald, som nu er udbygget til kraftstation, Hammarforsen i Hammarstrand.

Magmablanding i Præstebjerget. Foto: Katarina Söderlund. Magmakammeret i Præstebjerget. Foto: Souleiko Abdi Olade.

  • Geopark Indalsälven AB C/o Ragunda kommun, 844 21 HAMMARSTRAND

Se og oplev i nærheden

Se flere

Er det din virksomhed? Overtag den for mere synlighed